Hjulskifte
Det rigtige valg af hjul
Det har alle dage været vigtigt at køre med de rette dæk. Derfor står vores værksted altid klar til at rådgive omkring, hvilke dæk og fælge der er bedst egnet til netop dig, din bil og dit kørselsmønster.
Det rigtige valg af hjul, er med til at sikre dig, den rette komfort og ikke mindst det optimale vejgreb og dermed den bedste sikkerhed.
Ligesom udvalget af biler, er udvalget af dæk fabrikanter kæmpe og det kan derfor ofte virke som en jungle, når valget af dæktype skal træffes.
Når valget er faldet på de rigtige hjul, er det efterfølgende også vigtigt at påfylde det rette dæktryk. Dette sørger vi selvfølgelig altid for i forbindelse med hjulskifte, men ønsker du alligevel selv at holde styr på dit dæktryk, har vi lavet denne ”guide”, som kan være med til at holde dig godt kørende. Se link:Youtube video
Hvad kan påvirke dæktrykket?
For er et dæktryk, egentlig bare et dæktryk? Og hvorfor er det så vigtigt med det rigtige dæktryk?
Nr. 1 er helt klart sikkerheden. Med det rigtige dæktryk opnår du det optimale vejgreb og dermed også en kortere bremselængde. Et korrekt dæktryk er også med til at sikre den bedste komfort. Alle biler er produceret med udgangspunkt i et bestemt dæktryk og det er altså dette dæktryk man skal “ramme” for at opnå de bedste køreegenskaber.
Men er det ikke bare at tjekke dæktrykket en gang for alle og derefter kan man køre med “ro” i sindet?
Det korte svar er “nej”.
Der er flere ting, der kan gå ind og påvirke dæktrykket. Blandt andet vejforhold, temperaturændringer og desuden kan man også være uheldig at køre eksempelvis, et søm op i dækket, så dette fremkalder en punktering.
Hvordan sikrer jeg mig så, at jeg har det rigtige dæktryk påfyldt?
På de fleste biler står det korrekte dæktryk angivet i en af de forreste dørfalser. På bilen i videoen i linket (Mercedes), står det angivet på indersiden af brændstofdækslet. Er du i tvivl om, hvor dæktrykket står angivet i netop din bil, kan man altid blive ledt på rette vej i instruktionsbogen, under “dæktryk”. Nogen biler er udstyret med TPMS-sensor, som står for Tyre Pressure Monitoring System. Her er der monteret en lille computer i hver ventil, som angiver hvilket dæktryk bilen har i dens info-display.
Ønsker du at få lavet et hjulskifte, er du altid velkommen til at booke en tid hos Poul på værkstedet.
Kontakt værkstedet
Vores værksted består af erfarende og kompetente mekanikere, der altid stræber efter det bedste resultat.
Kontakt værkstedet i dag og book din næste tid.